Halthed er oftest et symptom på smerte fra et eller flere ben. Udover smerte frabenene kan halthed også skyldes smerter i ryg og hals. Med mindre der er en tydelig skade eller hævelse kan det ofte være svært umiddelbart at afgøre hvorfra haltheden stammer. For at kunne stille en diagnose, starter konsultationen med en indledende undersøgelse, som skal afgøre, hvilke udvidede undersøgelser der skal iværksættes (f.eks. diagnostiske bedøvelser, røntgen, ultralydsscanning, CT-scanning, MRI-scanning, scintigrafi). Hesten undersøges både i hvile og i bevægelse og eventuelt under rytter.