Lande uden for EU
Skal man rejse til andre lande uden for EU, skal ambassaden for det pågældende land kontaktes i god tid inden afrejse. Et land kan have særlig krav, når det gælder indførsel af kæledyr, hvilket kan betyde, at dyret skal gennemgå forskellige behandlinger lang tid inden afrejsen.
Rabiesvaccination og udstillinger
Ved udstillinger og messer kan der godt være krav om hyppigere rabiesvaccination. Kontakt derfor arrangørerne god tid i forvejen for at høre, om der er specielle vaccinationskrav.
Rejse med dyr under 5 måneder
Det er op til hvert enkelt EU-land om det vil tillade indførsel af uvaccinerede dyr under 3 måneder. Kontakt derfor de lokale myndigheder i god tid inden indrejse.
Dyr der rejser alene eller skal sælges
Hvis dyret ikke er under personledsagelse, når det rejser ind eller ud over Danmarks grænser, skal kravene om kommerciel ind- og udførsel være opfyldt. Det samme gør sig gældende, hvis dyret i forbindelse med rejsen er bestemt til at være genstand for videresalg eller overdragelse af ejendomsretten.
Max. 5 dyr
Som privatperson må man maksimalt rejse med 5 dyr. Hvis der indføres flere dyr, skal kravene om kommerciel ind- og udførsel af dyr være opfyldt.
Besøg Fødevarestyrelsens website for flere oplysninger.